Neville: Mourinho skal få styr på Rooneys situation inden preseason
Efter Manchester Uniteds triumf i Europa League-finalen udtalte Wayne Rooney, at han var tæt på at have styr på sin fodboldfremtid. Udtalelserne fra den engelske angriber er efterhånden nogle uger gamle, men endnu har der ikke været noget nyt om Rooneys fremtid.
Manchester United-legenden Gary Neville, som også har spillet sammen med Wayne Rooney er overrasket over, at Jose Mourinho endnu ikke har fået løst situationen med den 31-årige angriber. Han mener ligeledes, at situationen skal løses inden preseason:
– Man ønsker aldrig, at der er spekulation omkring de store spillere i fodboldverdenen. Derfor er jeg også overrasket over, at der ikke er noget nyt om Wayne Rooneys situation, siger englænderen til BBC og tilføjer:
– Jeg håber, at Jose Mourinho, Wayne Rooney og ledelsen i Manchester United finder en løsningen, inden preseason starter. Hvis ikke så kommer alle pressemøder til at handle om Rooneys situation, og det ønsker hverken trænere eller spillere i preseason, slutter Gary Neville.
Wayne Rooney er denne sommer blevet rygtet til Kina, USA og sin tidligere klub Everton.