Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Manchester United har vist svaghedstegn ved at forlænge De Geas kontrakt

30.11.2018 Kl. 21:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gary Neville er glad for, at Manchester United forleden brugte muligheden for at forlænge David de Geas kontrakt med yderligere en sæson, men klublegenden synes samtidigt, at det er en bekymrende trend.

– Det er positivt for klubben nu, men det føles som om, Manchester United må overbetale spillerne, fordi klubben ikke står stærkt i øjeblikket. Spillerne lader deres kontrakter løbe ud, siger Neville ifølge Manchester Evening News.

– Det er sket med flere spillere efter Sir Alex Ferguson gik på pension.  Wayne Rooney, Adnan Januzaj, De Gea og Anthony Martial.

José Mourinho, Manchester United-ledelsen og Gary Neville er angiveligt overbeviste om, at David de Gea nok skal underskrive en ny langtidskontrakt med klubben.

Da Manchester United torsdag brugte klausulen i den spanske målmands kontrakt, sørgede de for, at David de Gea nu er bundet til klubben frem til minimum efter næste sæson. 

Annonce