Neville langer ud efter Pogba: Intet andet end pinligt
Manchester United skulle tidligere på aftenen desperat bruge tre point. De fik dog kun et enkelt, hvilket i en betydende grad skyldtes den franske profil Paul Pogba.
Midtbanespilleren begik et straffespark, efter gæsternes Declan Rice bankede et langskud afsted, der derefter blev blokeret af Pogbas overarm, som han selv langede op.
Det var som sagt en dyr fejl, da West Ham eksekverede straffesparket, mens kampen endte 1-1.
Det var United-legenden Gary Neville slet ikke imponeret af, da han efterfølgende reagerede på situationen i Sky-studiet.
– Han har givet et straffespark væk og gør endda som om, at han blev ramt i hovedet. Det er elendigt af ham. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor VAR kiggede så lang tid på hændelsen. Det var et klokkeklart straffespark, udtalte Neville med rynket pande.
– Sådan noget gør man bare ikke ikke – så tager man en på hovedet. Det er intet andet end pinligt.
Paul Pogba har ellers været fint kørende siden genstarten, hvor han har deltaget i samtlige kampe for De Røde Djævle.