Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville kårer: Denne Premier League-spiller bliver den næste verdensstjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.09.2020 Kl. 10:39
Gary Neville har peget på den spiller, som han ser blive den næste store stjerne.

Chelsea går en stor fremtid i møde, for klubben har den næste store verdensstjerne på holdet, mener Gary Neville, der på sigt ser Christian Pulisic udvikle sig til en spiller i samme kaliber som Eden Hazard.

Efter at have signet adskillige lovende spillere som Kai Havertz, Timo Werner og Hakim Ziyech, er det ellers ikke potentiale, Chelsea mangler, men den tidligere Manchester United-spiller tror på, Pulisic kan nå længst.

– Jeg tror ideen om alle disse unge spillere har fået gang i Roman Abramovichs passion igen, nu hvor han kan bygge et ungt og spændende hold med spillere, som lige nu er et lille niveau under verdensklasse, siger Neville til 90 Min.

– Set med mine øjne er Pulisic den næste store verdensstjerne i Premier League. Man så efter lockdown sidste sæson, hvordan han havde udviklet sig et niveau ellere to, og han lignede allerede da en spiller, som Real Madrid og Barcelona kigger op og tænker; "Ham har vi brug for".

En skade holdt den unge amerikanske playmaker ude af store dele af sine debutsæson for Chelsea, men efter Project Restart vendte han tilbage i utrolig form og lavede otte mål og assists i Chelseas tilbageværende ni kampe.

 

Annonce