Neville hylder ten Hag: "United er gået fra at være klynkere til vindere"
Manchester United-spillerne kunne søndag endelig løfte en pokal igen efter seks års ventetid, og efter finalesejren mod Newcastle er der især én mand, som får rosende ord med på vejen.
Igen og igen er det Erik ten Hag, som bliver fremhævet for den forvandling, han har givet dette Manchester United-mandskab.
En af dem, der ikke var sen til at rose ten Hag var Gary Neville i studiet hos Sky Sports.
– Kæmpe dag for Manchester United. Casemiro er hjerten, men det handler virkelig om én mand, der har forvandlet dette hold fra klynkere til vindere på så kort tid, og det er Erik ten Hag. Sikke et arbejde, han har udført.
LÆS OGSÅ: Pokalskabet: Manchester United overhaler Liverpool
– Spillere, som vi havde opgivet, spillere, som vi troede ikke skulle spille for Manchester United, præsterer fortsat på et rigtig højt niveau, sagde Neville til Sky Sports.
Erik ten Hag har kun stået i spidsen for Manchester United siden i sommer, men hollænderen har efter en svær sæsonstart virkelig fået vind i sejlene, og De Røde Djævle har stadig mulighed for at vinde tre trofæer mere denne sæson.
Klubben er således nummer tre i Premier League, mens man også stadig er med i Europa League og FA Cuppen.
LÆS OGSÅ: ten Hag udpeger tre spillere: "De ved hvordan, man vinder trofæer"