Neville: Her skal United forstærke sig
Louis van Gaal brugte omkring 1,5 milliarder kroner på nye spillere sidste sommer, og ifølge de engelske medier, så får han igen et transferbudget af samme størrelse.
Utallige spillere bliver derfor rygtet til Old Trafford, men flere navne går igen og igen – især Mats Hummels og Memphis Depay. Det er også to spillere på to positioner, som Manchester United skal styrke – I hvert fald, hvis man spørger Gary Neville.
– Hvis man spurgte mig for tre måneder siden, så ville jeg have sagt, at Manchester United havde langt op til Chelsea. Nu er de ikke så langt væk mere, siger Neville ifølge Daily Mirror og tilføjer:
– Sommerens transfervindue bliver afgørende for klubben. Hvis de får hentet de rigtige spillere, så kan de udfordre Chelsea om mesterskabet allerede i næste sæson. De skal blive ved med at forbedre sig og forstærke sig på to-tre positioner; en central forsvarsspiller, en central midtbanespiller og en til sidst en kantspiller, siger Neville, der råder klubben til at købe klogt ind:
– Det handler om ikke at bruge mange penge, men at købe rigtigt. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt at bruge £150 millioner, slutter den tidligere Manchester United-spiller.