Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Han er den rette angriber for United

14.06.2015 Kl. 17:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United-legenden Gary Neville beretter i sin rolle som kommentator for Sky Sports, at United bør hente Spurs-stjernen Harry Kane denne sommer. 

Kane var i fænomenal form for Tottenham, hvor han scorede 21 mål i 34 Premier League-kampe i sæsonen der gik. Med Tottenham som nummer fem i ligaen, opnåede de ikke Champions League, noget, der måske kan lokke Kane til Manchester United, der med deres fjerdeplads kan se frem til europæisk fodbold på højeste plan.

Spørger man Neville er der i hvert fald ingen tvivl; Van Gaal og co. bør forsøge at få Harry Kane.

– Kane ville koste os mange penge og jeg er da også sikker på, at Tottenham ikke vil miste ham.

– Men jeg synes det er en god chance med tanke på, at man mister Falcao og er i Champions League. United har Van Persie, Rooney og Wilson, så de skal nok bruge endnu en angriber. Jeg er sikker på, at hvem end de henter, fra England eller udlandet, så bliver det en fra øverste hylde.

– Kane passer perfekt ind i profilen og hvis de kan få ham, så vil det være en helt fantastisk handel, fastslår Neville overfor Sky Sports.

Kane blev årets unge spiller i Premier League og Tottenham-formanden Daniel Levy vil formentlig gøre alt for at beholde sin guldfugl.

Annonce