Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville til United: Få nu hentet Kane

Af Daniel Sichlau
24.08.2021 Kl. 05:57
Gary Neville mener at Manchester United burde hijacke lokalrivalernes handel og hente Harry Kane.

Manchester United burde få læsset den værste dødvægt af skibet og gå benhårdt efter Harry Kane.

Det sagde Gary Neville i denne uges udgave af Monday Night Football. 

– Jeg har svært ved at forstå, hvorfor United ikke tager det ekstra skridt i transfervinduet. Sancho kostede £70 millioner, men det var penge fra sidste år, sagde Neville.

– Når det kommer til United, så har de altid gået efter de bedste engelske eller britiske spillere i Premier League. Historisk set. Hvorfor har man Martial, (Daniel) James og Lingard? Man taler om at frigive lønkroner og potentielt set, få nogle indtægter på transfermarkedet. Hvorfor ikke gå efter Harry Kane i denne her uge?
 
Et køb af Harry Kane ville, ifølge Neville, give United en unik mulighed for at rive en flot pointotal hjem i denne sæson.
 
– Hvis City får Kane, tror jeg at det bliver et kæmpe problem for Manchester United. Hvis Kane endte i United, ville man ende med 90-95 point. 
 
– De har stadig brug for at erstatte Cavani og Martial næste sommer. Martial kommer ikke til at slå til, Cavani har kun et år tilbage af kontrakten. De er nødt til at købe en angriber på et tidspunkt. Hvorfor ikke få manden nu og give Ole den fremdrift han har brug for, så han kan nå det pointtal?
Annonce