Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville erkender: Jeg elsker denne Liverpool-spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.10.2019 Kl. 07:58
Manchester United-legenden har et godt øje til særligt én Liverpool-spiller.

Roberto Firmino kommer måske aldrig til at blive topscorer i Premier League, men mindre kan også gøre det, for Liverpool kan sagtens vinde mesterskabet uden et decideret målræv på toppen.

Det fortæller Gary Neville, som trods sit Manchester United-tilhørsforhold har svært ved ikke at sætte pris på Liverpools brasilianske angriber.

– Liverpool spiller med tre meget mobile angribere, men Firmino scorer ikke 25 mål hvert år, fortæller Neville til Sky Sports.

– Han gør til gengæld et ufatteligt godt stykke arbejde, og jeg elsker ham for det, men han scorer ikke 25 mål.

Selvom Firmino måske ikke er garant for et tocifret antal mål hver sæson, så er det efterhånden klokkeklart for enhver, at han er en altafgørende komponent i Liverpool-offensiven.

Derfor mener Neville også sagtens, at Firmino kan blive udslagsgivende for The Reds' mulige titelsejr.

– Vi havde også angribere i Manchester United, som ikke scorede 25-30 mål, men stadig gjorde et enestående stykke arbejde, fortæller Neville.

– Man kan stadig vinde mesterskabet uden en så målfarlig angriber.

 

Annonce