Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville er rasende: Ny aktør har meldt sig på banen i United-køb

15.04.2023 Kl. 10:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke nogen hemmelighed, at Manchester Uniteds tilhængerne gerne vil af med de nuværende ejere, den amerikanske familie Glazer.

Og det kan ikke gå hurtigt nok for visse personer, der gennem de seneste mange hjemmekampe har dekoreret Old Trafford med netop denne ordlyd.

Derfor kan det nu vække utilfredshed i stor grad, at en ny aktør pønser på at købe en minoritetsandel i klubben frem for et salg af klubben, der ellers også har været på tale.

LÆS OGSÅ: Liverpool åbner forhandlinger med Brighton-stjerne

Investeringsfirmaet Carlyle har således meldt sig på banen, skriver Sky Sports.

Interessen er seriøs, og der har været afholdt samtaler ad flere omgange, lyder meldingen i samme ombæring.

Det er en nyhed, som ikke gør United-ikonet Gary Neville tilfreds.

– Nej tak. Det her fungerer ikke for United. Glazers PR-maskine fortsætter med at lække denne type minoritetspartnerskab ud hver anden uge, selvom man har betonet, at det er en fortrolig proces. Kun et helt salg af klubben, skriver Neville på sin Twitter-profil.

Det tyder da også på, at det bliver et helt salg af klubben, hvor tre aktører har vist konkret interesse herfor. Den svenskfinske milliardær Thomas Zilliacus, der dog ikke vil med i en ny runde, samt den britiske milliardær Jim Ratcliffe og sheikhen fra Qatar, Jassim Bin Hamad Al Thani.

LÆS OGSÅ: Luis Enrique har udset sig sin første Chelsea-signing

LÆS OGSÅ: Steven Gerrard favorit til Premier League-job

Annonce