Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville er overbevist: Så mange mål laver Werner i denne sæson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.09.2020 Kl. 09:50
Gary Neville er kommet med sit bud på, hvor mange scoringer den nye Chelsea-angriber laver i sin debutsæson for klubben.

Timo Werner scorede 34 gange i 45 kampe i alle turneringer for RB Leipzig sidste sæson. Helt samme niveau når den 24-årige tysker måske ikke i sin jomfrurejse i Premier League, men Gary Neville er overbevist om, at den tyske landsholdsangriber kommer til at finde netmaskerne et tocifret antal gange.

– Han er høj, hurtig, scorer mål og har den rette mentalitet. Holder han sig fra skader, bliver jeg helt og aldeles målløs, hvis ikke han scorer 20 mål for Chelsea i denne sæson, siger Neville til Sky Sports.

Vilkårene for at overliste modstanderholdenes målmænd er også blevet bedre for Werner, mener kommentatoren.

– Med Mount, Pulisic, Havertz og Ziyech omkring sig er der simpelthen for mange gode spillere til, at han ikke kan score mange mål, siger Neville.

 

Annonce