Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nej tak: Hjulmand afviser Premier League-rygte

Af Jeppe Augustsen
09.11.2021 Kl. 10:57
Kasper Hjulmand har afvist, at han er på vej til Premier League-klubben, Aston Villa.

Kasper Hjulmand er i de seneste dage blevet rygtet til Premier League.

Efter sine flotte præstationer som dansk landstræner er han blevet kædet sammen med det ledige managerjob på Villa Park efter fyringen af Dean Smith.

Sammen med Steven Gerrard skulle Kasper Hjulmand være en af dem, som Aston Villa skulle have et godt øje til.

Det lader dog til, at Aston Villa ikke bør fokusere på at få Kasper Hjulmand til klubben lige nu.

I et interview med bold.dk bliver den danske landstræner spurgt, om de danske landsholdsfans skal frygte for et exit lige nu, hvortil han svarer:

– Jeg er superglad for at være dansk landstræner. Jeg skal ikke nogen steder lige nu. Jeg synes først lige, jeg er startet. Jeg er selvfølgelig i gang med at se, hvad det her hold kan, men også hvad retningen for dansk fodbold er. Det er jeg ikke kommet langt nok med, siger Kasper Hjulmand til bold.dk.

– Det er vigtigt for mig, at jeg deler en drøm med dem, jeg er sammen med. Jeg skal ikke nogen steder lige nu. Jeg er superglad for det her job, lyder det fra landstræneren.

Kasper Hjulmand svarer dog senere, at han ikke vil udelukke noget som helst, da man ikke kan gøre det i fodbold, men med ovenstående svar tyder det altså ikke på, at han er på vej til Aston Villa.

Annonce