Nej tak: Disse fem storklubber har afvist Super League
European Super League-bolden ruller nu for alvor.
Initiativtagerne bag udbryderligaen har torsdag fået medhold af EU-domstolen. Således har UEFA ikke krav på at godkende, hvem der må være med i en eventuel turnering.
Mens to klubber angiveligt viser interesse, så er der mange, der ikke vil have noget med European Super League.
FC Bayern München, Sevilla, Valencia og Atlético Madrid har således alle officielt meddelt, at de har afvist at være en del af projektet.
Fra Premier League finder vi desuden Manchester United, der officielt har meldt ud, at holdningen ikke har ændret sig.
– Vores holdning har ikke ændret sig. Vi er fuldt forpligtet til at deltage i UEFA-turneringer og at samarbejde positivt med UEFA, Premier League og andre klubber gennem ECA med den fortsætte udvikling af det europæiske spil, skriver United på sin hjemmeside.
Atlético Madrid er i samme ombæring kommet med en stærk udmelding.
– Tyskland, Frankrig, England, Italien og Spanien (undtaget Real Madrid og Barcelona) er imod Super League.
– Vi går ind for at bevare de hjemlige ligaer og at sikre kvalifikation til europæiske turneringer gennem præstationer på banen, lyder det fra den spanske hovedstadsklub.
To danske klubber er desuden blevet spurgt, om de vil være med i udbryderligaen, der torsdag har fået grønt lys. Læs mere her.
Premier League-klubberne kan se frem til store bøder og pointstraffe, hvis de beslutter sig for at gå med i European Super League. Læs mere her.