Neestrup med vild udmelding før Tottenham-brag
Jacob Neestrup og F.C. København har kniven for struben tirsdag aften, når de møder Thomas Frank og Tottenham i Champions Leagues fjerde spillerunde.
Den danske hovedstadsklub har blot skrabet ét point sammen indtil videre, mens de har tabt til henholdsvis Qarabag og Dortmund.
Det ene point fik Neestrup og kompagni mod Kasper Hjulmands Leverkusen i første runde.
I aften er det alfa omega med point på lystavlen for de danske mestre, der skal på en svær opgave i det nordlige London mod Spurs.
Neestrup vil ikke kaste håndklædet i ringen
– Vi kommer til at spille vores absolut bedste i morgen (i aften, red.) for at levere et godt resultat, det er det, vi er her for.
– Sidst vi var i en rigtig svær periode, som ganske vist var lidt kortere end den her, så mødte vi også hold fra toppen af Premier League-hold (Chelsea, red.).
– Selvom vi ikke vandt, så leverede vi to toppræstationer, og det skal vi finde frem til i morgen, og det har jeg en stor tro på, at vi kan, understreger en optimistisk Neestrup således ifølge klubbens hjemmeside.
Magnus Mattsson, Rodrigo Huescas, Oliver Højer, Thomas Delaney og Birger Meling er alle ude med skader, men Thomas Frank mangler også ni stjerner til Champions League-opgøret. Læs mere.
Fra Real Madrid til Manchester United: Vild transfer under opsejling.
Dårligt nyt til Thomas Frank: Gigant vil snuppe Harry Kane
Thomas Frank og Tottenham må efter alt at dømme skyde en hvid pind efter en genforening med Harry Kane.
Den engelske landsholdsanfører har haft enorm succes i Bayern München siden sit skifte fra Spurs for to år siden, og derfor ønsker tyskerne at forlænge hans kontrakt, der løber til 2027.
Men ifølge Bild gemmer aftalen på en særlig frikøbsklausul, der kan ændre alt.
Klausulen, som aktiveres i sommeren 2026, giver Kane mulighed for at forlade Bayern for omkring 485 millioner kroner.
Dette er er ganske bemærkelsesværdigt lavt beløb for en topangriber, der er blandt Europas skarpeste for tiden.
Dog kræver klausulen, at Kane selv informerer Bayern inden januar 2026 om sit ønske om at aktivere den.
Thomas Frank får konkurrence
Ifølge det spanske medie Sport holder FC Barcelona skarpt øje med situationen, og Hansi Flick skulle angiveligt have givet grønt lys til at undersøge en mulig transfer.
Den tyske cheftræner jagter en fremtidig afløser for Robert Lewandowski, der har kontraktudløb næste sommer.
Meldingerne går således på, at den polske målkonge ikke kommer til at forlænge med Blaugrana.
Lykkes det at få 32-årige Harry Kane til Spanien, kan han blive den næste store engelske stjerne i La Liga.
Nu er der røde alarmer hos Christian Eriksen i Wolfsburg, hvor en fyring er på vej. Læs mere.
Efter exit-rygter: Vinicius Júnior skriver under med storklub.


















