Neestrup fravalgt: Storklub vælger overraskende trænernavn
Jacob Neestrup har flere gange været tæt på at tage det næste store skridt i sin trænerkarriere.
Efter markante resultater i spidsen for F.C. København er den danske cheftræner igen blevet et varmt navn i udlandet – denne gang i Bundesligaen.
Ifølge tyske medier leder Eintracht Frankfurt efter en ny cheftræner, efter Dino Toppmöller er blevet fyret, og her figurerer Neestrup højt på ønskelisten.
Den sportslige succes i Parken har tidligere udløst interesse fra blandt andre Wolfsburg, og rygterne tager nu for alvor fart syd for grænsen.
Frankfurt har i forvejen dansk islæt i truppen, da både Oscar Højlund og Rasmus Nissen Kristensen er på kontrakt.
Neestrup har selv understreget, at han er fuldt fokuseret på FCK – men også, at han ikke forventer at blive i klubben for altid.
Neestrup fravalgt
Ifølge den veloplyste transferjournalist Florian Plettenberg fra tyske Sky Sport, så har Frankfurt fundet deres næste cheftræner – og han har ikke et rødbedefarvet pas.
– Albert Riera (NK Celje) er i øjeblikket den førende kandidat til at blive ny cheftræner for Eintracht Frankfurt.
– Axel Hellmann bekræftede i går: “Vi er på sidste etape” – og det forventes at blive Riera. Slovenske kilder, der er tæt involveret i processen, bekræfter, at der har fundet konkrete forhandlinger sted, lyder meldingen.
Riera har en fortid som aktiv spiller i blandt andre Liverpool, hvor han befandt sig i to sæsoner.
Jacob Neestrup har tidligere afvist, at der har været konkret dialog med Bundesliga-klubben. I samme moment vil FCK heller ikke af med deres cheftræner.
Dermed virker rygtet om en tur til Bundesligaen helt dødt i denne omgang.
Andetsteds er det kommet frem, at Patrick Dorgu er blevet langtidsskadet. Det tvinger Manchester United til at hente en erstatning med det samme. Læs mere.
Bombe før Barcelona-brag: Stjerne på vej til F.C. København


















