Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neestrup afslører opskriften på at slå Dortmund

Af Alexander Walther Petersen
21.10.2025 Kl. 07:58

Jacob Neestrup og F.C. København skal i aktion mod Dortmund i aften, hvor der skal point på Champions League-kontoen.

Det første to kampe er således blot endt med ét point, som Løverne skrabede sammen mod Kasper Hjulmands Bayer Leverkusen i første runde.

Den tyske storklub kommer dog med et stjernespækket mandskab til Parken, hvorfor de danske mestre skal præstere deres ypperste på det Østerbro-anlagte græstæppe i aften.

– Der venter os et top-mandskab, der har fået en god start i Bundesligaen. Et tysk hold, der presser højt og aggressivt, er gode mand mod mand, og er godt sat op, indleder FCK-bossen og fortsætter:

– Hvis vi skal lykkes i morgen, så kræver det også, at vi får sat nogle styrker sammen på bolden, når har vores perioder. Så ved vi, at vi også kan gøre ondt på vores modstander den anden vej.

Neestrup forlanger fokus

I weekenden blev det til et skuffende nederlag på 3-1 til Silkeborg i Søhøjlandet, hvilket efterfølgende har fået cheftræneren til at indrømme, at de nok spillede den ringeste halvleg i hans tid i klubben.

– Vi anerkender fuldt ud, at al den kritik, vi får i øjeblikket, den er fuldstændig berettiget, for der har været for mange dårlige resultater og præstationer, som har kostet ekstrem dyrt.
 
– Men nu venter en europæisk aften i verdens største klubturnering. Og når vi mangler spillere, så er der nogle andre, der må vise, at de er klar til at gribe deres chance eller i hvert fald som minimum gøre sit bedste, afrunder Neestrup til FCK’s hjemmeside.

Kampen starter klokken 21.00. Følg det vigtige opgør i den prestigefyldte turnering på TV3+ og Viaplay.

Brentford snuppede en vital og velfortjent sejr over Newcastle mandag aften i Premier League. Her blev danske Mathias Jensen helten til sidst. Se scoringen fra midtbanekreatøren.

Annonce
Annonce

“Vi stinker stadig” – stjerner klager til UEFA efter bad-kaos

Af Alexander Walther Petersen
21.10.2025 Kl. 07:24

De spanske stjerner fra Atlético Madrid var ikke tilfredse med forholdene på Emirates Stadium mandag aften.

Her trænede Diego Simeones tropper en sidste gang på græstæppet før Arsenal-braget i aften, men efter træningspasset opstod der en mærkværdig situation.

Der var nemlig ikke mere varmt vand i hanerne.

Det skriver det spanske medie MARCA, der også beretter, at den spanske hovedstadsklub har indgivet en officiel klage til UEFA.

Arsenal har efterfølgende beklaget situationen, selvom Mikel Artetas stjerner ikke havde problemer med at komme i bad tidligere på aftenen.

Ikke desto mindre måtte spanierne fragte sig selv tilbage til hotellet uden et bad, mens de også har været sjaskvåde på grund af regnvejret.

I aften skal La Liga-klubben i aktion mod Arsenal i Champions Leagues tredje runde. Opgøret starter klokken 21.00 i London.

Inden opgøret har The Gunners seks point efter to kampe, da de har slået Olympiakos og Athletic Bilbao med 2-0 i de første to kampe af den prestigefyldte turnering.

De spanske stjerner fra Atlético har tre point efter to runder. Det blev til et 3-2-nederlag på Anfield til Liverpool, mens de senest udraderede Eintracht Frankfurt med 5-1 på hjemmebane.

Brentford snuppede en vital og velfortjent sejr over Newcastle mandag aften i Premier League. Her blev danske Mathias Jensen helten til sidst. Se scoringen fra midtbanekreatøren.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce