Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nedrykning og værste stime i 29 år: Engelske stjerner forlangte krisemøde

Af Emil Plovgaard
27.09.2022 Kl. 10:29
Det kører ikke just på skinner for The Three Lions, der skal forbedre sig gevaldigt inden VM-slutrunden senere på året. Derfor holdt det engelske landshold et krisemøde inden Tysklandskampen, og her deltog landstræneren ikke.

Nations League-gruppespillet blev ikke den ønskede oprejsning, England søgte efter.

Det blev i alt til tre point i de seks kampe mod Tyskland, Italien og Ungarn, og det resulterede i en nedrykning.

Det er ikke set siden 1993, at det engelske landshold har forladt banen seks kampe i træk uden en sejr mod en slutrunde.

Forud for opgøret mod Tyskland mandag aften, som endte 3-3, holdt det engelske landshold et krisemøde.
 
Her deltog landstræner Gareth Southgate ikke, men han har det helt fint med, at nogle ting bliver vendt uden hans tilstedeværelse.
 
– En af de ting var, at de spurgte, om de kunne holde et møde for at tale tingene igennem. Det var for mig et positivt tegn. I øvrigt, så er der øjeblikke hos nogle klubber, hvor det ikke er et godt tegn, siger Southgate med henvisning til, at krisemøder som regel fører til fyringer.
 
– De talte igennem, hvad de ville gøre med mig. De bedste fodboldhold har selvfølgelig brug for enestående lederskabsevner fra trænerstabene og alt andet, men de bedste hold har også en kerne af spillere, som styrer tingene.
 
Der er mindre end to måneder til, at VM-slutrunden i Qatar begynder, og derfor kan det godt bekymre, at The Three Lions netop har gennemlevet den værste periode i 29 år.
Annonce