Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nedrykker vil snuppe United-spiller

Af Daniel Sichlau
19.08.2021 Kl. 14:54
Sheffield United har udset sig en talentfuld Manchester United-spiller til holdkortet.

Sheffield United er meget interesserede i at hente Manchester Uniteds Amad Diallo til Sheffield.

Det beretter Sky Sports.

Klubben har fokus på at få lavet en lejeaftale for spilleren, der formentlig har fået endnu længere vej til spilletid, efter Manchester Uniteds køb af Jadon Sancho.

Diallo er en yderst eftertragtet herre og adskillige klubber ligger på lur, men nu har Sheffield United altså også meldt deres interesse.

Den talentfulde offensivspiller på bare 19 år blev hentet til Old Trafford i januar måned for hele £37 millioner pund, men det store gennembrud lader endnu vente på sig, selvom potentialet unægtelig er til stede.

Amad Diallo kom til Manchester United fra italienske Atalanta.

Annonce