Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nasri undersøges for doping: Besøgte klinik i LA

29.12.2016 Kl. 05:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Samir Nasri var i denne uge i Los Angeles, hvor han på en amerikansk klinik modtog et drop. Droppet var ifølge avisen The Telegraph et ''immunitetsdrop'' og skulle have indeholdt en liter med væske, der har til formål at hjælpe ''patienten'' med at holde sig bedre hydreret over en længere periode.

29-årige Samir Nasri, der er udlejet fra Manchester City til Sevilla i denne sæson, kan have brudt reglerne hos det internationalt doping-agentur, WADA, med sin seneste handling.

Reglerne hos WADA foreskriver, at atleter kun må få et drop på op til 50 milliliter væske, medmindre der er tale om drop, som lægges i forbindelse med operationer eller af medicinske årsager.

Det spanske doping-agentur AEPSAD har nu åbnet en sag mod Nasri, hvor man undersøger nærmere detaljer omkring Nasris seneste påfund. Et påfund, der blev afsløret på de sociale medier, da ''Drip Doctors Los Angeles'', der står bag 'behandlingen' af Nasri, offentliggjorde et foto med den franske fodboldstjerne. 

Sevilla CF bekræfter over for El Pais, at de er ''overraskede'' over episoden og vil udspørge Nasri om situationen, når han vender tilbage til klubben i de kommende dage.

Hvis det viser sig, at Nasri bliver dømt for at have brudt doping-agenturets regler, så kan det i værste fald ende med en lang karantænedom til spilleren.

Annonce