Nasri lægger dårlig sæson bag sig
I mesterskabssæsonen var han blandt profilerne hos Manchester City, men denne sæson har langt fra været en dans på roser for Samir Nasri. Den ene skader har afløst den anden hos franskmanden i denne sæson, hvorfor han ikke har været til meget gavn for manager Manuel Pellegrini.
Selvom Manchester City ikke lykkedes med at genvinde det engelske mesterskab, sluttede The Citizens på andenpladsen og den direkte plads til Champions League-gruppespillet i næste sæson. Derfor vælger Samir Nasri at lægge den dårlige sæson bag sig, for i stedet at kigge fremad:
– Jeg har haft en rigtig dårlig sæson, hvor jeg næsten ikke har spillet på grund af skader.
– Det har været frusterende, da jeg havde håbet på at fortsætte det flotte spil fra forrige sæson. Skaderne har dog gjort mig stærkere mentalt, hvorfor jeg regner med at vende stærkere tilbage.
Den franske kreatør er så småt ved at være tilbage i fuld vigør, men valgte at stå over klubbens tur til Tornoto.
– Jeg har ikke ville risikere noget i et tidligt comeback, men jeg snart tilbage på mit gamle niveau, slutter Samir Nasri.