Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nasri: Kompany-rødt gav os boost

17.03.2014 Kl. 13:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City-anfører, Vincent Kompany, blev sendt tidligt i bad, da vicemestrene slog Hull City med 2-0, og franske Samir Nasri mener, at det røde kort motiverede gæsterne yderligere.

Blot elleve minutter var der gået af lørdagens tidlige Premier League-opgør, da den belgiske Manchester City-anfører, Vincent Kompany, rev Hull-frontløberen Nikica Jelavic ned som bagerste mand, og efterfølgende blev præsenteret for et direkte rødt kort.

På daværende tidspunkt var stillingen stadig 0-0, men City tik trods undertallet alligevel skrabet en sejr hjem på 2-0 foran Hull-fansene på KC Stadium, og Samir Nasri roser holdet, som han mener trådte i karakter efter kaptajnens tidlige udvisning.

– Når din kaptajn får et rødt kort vil du bevise, at du kan vinde kampen uden ham, men også vinde kampen for ham, forklarede den franske landsholdskandidat her til morgen.

– Du vil kæmpe til slut, og det var hvad vi gjorde.

– Behøver vi kun ti mand? Naturligvis ikke, men det var vigtigt at vise, at vi er tilbage på sporet, at alle giver sig for holdet, og at vi stadig kan vinde kampe uagtet af om vi er ti eller elleve spillere på grønsværen, sluttede offensivspilleren.

David Silva og Edin Dzeko scorede målene, der sørgede for, at vicemestrene igen er i pole position til mesterskabet. Manchester-klubben er nu seks point efter førerholdet Chelsea, men har tre kampe til gode i mesterskabsræset, og kan stadig selv afgøre hvorvidt mesterskabet skal ende i den blå del af Manchester.

Annonce