Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nasri: Fantastisk arbejde af Pellegrini

12.05.2014 Kl. 10:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City vandt det engelske mesterskab i går efter en 2-0-sejr hjemme på Etihad Stadium mod West Ham United. Samir Nasri scorede kampens første mål, og efterfølgende fik kaptajn, Vincent Kompany, sat et punktum for kampen ved sin scoring til slutresultatet 2-0. 

Fokus blev dog hurtigt fjernet fra selve mesterskabet, da franske Samir Nasri blev spurgt ind til, hvad klubbens nye manager, Manuel Pellegrini, havde gjort anderledes i forhold til den tidligere, Roberto Mancini, som trods alt også førte bysbørnene fra Manchester til titlen i 2012. Meldingen fra Nasri var klar og tydelig: 

– Athmosfæren i omklædningsrummet, udtalte Samir Nasri til ESPN, og tilføjede: 

– Vi har alle sammen været venner i år. Der er ingen egoer. 

– Jeg er meget glad på vegne af manageren (Pellegrini, red.), fordi det er hans første ligatitel i Europa. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde, han har forholdt sig rolig gennem hele sæsonen og vi har fortsat med at spille attraktiv fodbold. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ham. 

Annonce