Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Når megatalent er gammel nok, skal han ikke spille for Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
12.04.2024 Kl. 17:11

Chelsea købte i 2022 en spiller, som fortsat er langt fra overhovedet at kunne blive en del af klubben. 

Den dengang 15-årige Kendry Páez blev købt for omkring 150 millioner kroner. Men han må først skifte til Chelsea, når han er fyldt 18 år. 

Det sker først den 4. maj 2025. Indtil da skal han spille i sin nuværende klub i Ecuador, Independiente del Valle. 

Men når han så fylder 18 år og må skifte til Chelsea, kommer det slet ikke til at ske. 

Ifølge det ecuadorianske medie El Canal del fútbol er planen nemlig, at han skal udlejes til Strasbourg. 

Den franske klub er blevet opkøbt af Chelseas ejere og fungerer nu som søsterklub til det engelske mandskab. 

Her har flere af klubbens unge talenter været udlejet til med blandet succes. Den næste i rækken synes altså at være det unge megatalent Kendry Páez. 

Selvom han blot er 16 år, har han allerede spillet seks landskampe for Ecuador. Indtil videre har han leveret ét mål og to assists for landsholdet. 

Derudover har han også spillet 36 førsteholdskampe for Independiente del Valle, hvor han er fast mand og en stor profil. 

På klubholdet debuterede han allerede som 15-årig.

LÆS OGSÅ: Pochettino deler dårligt nyt om stjerner

Annonce