Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Napoli-Liverpool i Bari? Napolis stadion lever ikke op til UEFA's krav

Af Kalle Thue Gregersen
11.09.2018 Kl. 16:07
Napoli kan måske se sig nødsaget til at spille deres hjemmekamp mod Liverpool i Champions League i Bari, eftersom sæderne på deres stadion ikke lever op til UEFA's krav.

Liverpool og Napoli tørner sammen i Champions League den 3. oktober, og den italienske storklub kan muligvis blive nødt til at rykke kampen ca. 250 kilometer øst på – nærmere betegnet byen Bari. 

Det hele bunder i, at sæderne på Stadio San Paolo ikke lever op til UEFA's krav. I flere år har Serie A-klubben fået dispensation til at bruge stadionet i europæisk regi, men nu går den tilsyneladende ikke længere. 

Stadionet, der kan huse 60.000 tilskuere, er ejet af det lokale byråd, og sæderne skulle denne sommer være udskiftes – men det er ikke sket, og derfor kan Napoli blive nødt til at rykke kampen mod Liverpool til Stadio San Nicola, som er AS Baris hjemmebane.

Napoli-ejer Aurelio De Laurentiis er slet ikke tilfreds med hele situationen. 

– Det er et mareridt for mig. Vores dårlige stadion begrænser Napolis europæiske status. Det er en skam. Af denne grund vil jeg sige; Jeg orker ikke flere kontroverser, så jeg vil bygge mit eget stadion, sagde De Laurentiis til Corrierre dello Sport.

– Sådan er det. Det kan ikke fortsætte sådan her. Ingen kan fortælle dig, hvad du skal gøre, hvis du har pengene og grunden til at bygge et stadion.

– I mellemtiden har jeg spurgt UEFA, om det er muligt for os at spille Champions League-kampene i Bari. Jeg vil, fra egen lomme, betale for 1000 busser, så Napoli-fansene kan komme til kampen. 

Grunden til at De Laurentiis vil flytte kampene til Baris stadion er, at Napoli-præsidenten også ejer Serie B-klubben AS Bari, hvor hans søn, Luigi De Laurentiis, er formand. Stadio San Nicola er dog ikke meget mindre end Stadio San Paolo – San Nicola har plads til 58.000 tilskuere. 

Seneste nyt i sagen er dog, at UEFA ikke har modtaget en forespørgsel om at flytte kampen til Bari fra De Laurentiis. Det erfarer Sky Sports

Annonce