Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Naismith sænkede Chelsea

14.09.2013 Kl. 18:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton tog i lørdagens sene kamp imod Chelsea på Goodison Park, og i et hektisk opgør lykkedes det for hjemmeholdet at hente alle tre point, efter en hovedstødsscoring af Steven Naismith.

Opgøret lagde ud et godt tempo, og den hektiske forestilling betød, at der var masser af tilbud i begge ender af banen. Mirallas og Jelavic var en konstant trussel mod gæsternes mål, mens også Garerth Barry viste sin store rutine, da han herorisk blokerede et forsøg fra Ramires, der ellers havde frit mål.

Længe så det, trods de mange fine tilbud, ud til, at de to mandskaber skulle gå målløse til pausen, men kort før sidste fløjt pandede Jelavic bolden ind i det lille felt, og her kunne en umarkeret Steven Naismith hjælpe kuglen det sidste stykke over stregen, og bringe Everton til pause med føringen.

Chelsea kom ud som lyn og torden til de sidste 45 minutter, og mønstrede flere gode forsøg i starten af halvlegen, der dog blev afhvervet af et stærkt spillende Everton-forsvar, samt en solid Tim Howard i målet. Slutteligt fik hjemmeholdet mere styr på opgøret, og dødboldspecialisten Leighton Baines var tæt på at øge føringen direkte på frispark, men det blev ved 1-0, og dermed det første nederlag til Chelsea-manager Jose Mourinho, efter sin tilbagevenden til engelsk fodbold, mens Roberto Martinez hentede sin første sejr i spidsen for Everton.

Annonce