Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nagelsmann har stort problem

Af Morten Bruun Jørgensen
03.04.2023 Kl. 15:49
Julian Nagelsmann har én ting, der kan give ham et problem som manager i en ny topklub.

Når man er manager for en af de bedste klubber i Europa, skal man arbejde med topspillere, og det har i tiden hos Bayern München givet visse udfordringer for Julian Nagelsmann.

For den tyske manager har nemlig haft sine problemer med stjernespillere i Bundesliga-klubben.

Problemet med at arbejde med superstjerner bliver af Sky Sports Deutschland fremhævet som en stor udfordring, der også kan vise sig at blive en hæmsko for eventuelt job i Chelsea.

LÆS OGSÅ: Hvis det ikke bliver Nagelsmann: Her er tre bud på ny Chelsea-manager

Nagelsmann har i tiden hos Bayern München haft sine skænderier med Robert Lewandowski, Manuel Neuer, Sadio Mané, João Cancelo og Thomas Müller.

I Chelsea er man ifølge mediet også klar over problemet, men der bliver også set på de gode egenskaber, som Nagelsmann besidder, og derfor er han også lige nu topfavorit til at erstatte Graham Potter.

Han kender blandt andet Chelseas tekniske direktør Christopher Vivell, som han arbejdede sammen med i både Hoffenheim og RB Leipzig.

LÆS OGSÅ: Tuchel stikker til Chelsea efter Potter-fyring

Annonce