Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Næste indkøb på plads: Arne Slot giver grønt lys til stor signing

Af Alexander Walther Petersen
05.02.2025 Kl. 19:02

Liverpool, under ledelse af hollandske Arne Slot, hentede ikke én eneste spiller i det netop afsluttede januar-transfervindue.

Men til sommer kommer der andre boller på suppen. Sådan lyder meldingen fra flere kilder tæt på Merseyside-klubben, herunder Liverpool.com.

Det går ganske strygende for The Reds i indeværende sæson, hvor Arne Slots tropper både fører Premier League, mens de er gået videre i Champions League, FA Cup og fortsat kan nå finalen i Carabao Cup. Det kræver dog en sejr over Tottenham, der i morgen gæster Anfield med en 1-0 føring i bagagen fra det første opgør.

Liverpool har dog haft et meget stille transfervindue, når det handler om indgående handler. Til sommer bliver situationen en helt anden, forlyder det.

Premier League-duksene har særligt en position for øje, hvor de vil forstærke sig. Det vedrører venstreback-positionen. En aldrende Andy Robertson og en græsk reserve i form af Kostas Tsimikas ligner ikke fremtidens mænd for The Reds, hvorfor et generationsskifte er blevet topaktuelt.

Der er allerede veldokumenteret interesse for Bournemouths 21-årige venstreback Milos Kerkez, som har været en stor profil for The Cherries i denne sæson. Den fysisk stærke ungarske forsvarsspiller har desuden et godt kendskab til Dominik Szoboszlai, som han spiller sammen med på det ungarnske landshold.

Kerkez er dog ikke det eneste transferemne. Girona råder over Miguel Gutiérrez, som skulle stå højt på Liverpools ønskeliste. Faktisk har Arne Slot allerede forhold sig til den tidligere Real Madrid-spiller, der kan hentes for små 258 millioner kroner på grund af en frikøbsklausul.

Kapløbet om den talentfulde spanske venstreback er dog intens. Flere Premier League-klubber følger ham tæt, mens Real Madrid fra den spanske hovedstad ligeledes har ham på radaren. Los Blancos fik nemlig indlejret en tilbagekøbsklausul, da de solgte Gutiérrez til Girona tilbage i 2022.

Dermed kan Carlo Ancelotti hente profilen for den nette sum af 67 millioner kroner. Det kan meget vel komme i stand, da Alphonso Davies netop har forlænget med de tyske giganter fra Bayern München. Davies var af flere Madrid-venlige medier på vej til Santiago Bernabéu, men han bliver altså på Allianz Arena.

Arne Slot er stor fan

Tidligere på sæsonen udtalte den hollandske Liverpool-boss sig om Girona-profilen Miguel Gutiérrez.

– Jeg tror, at deres spilmodel er det, der skiller sig ud, deres idé om fodbold. Sidste sæson så jeg en hel del af deres kampe. Jeg fandt det virkelig interessant, hvad de gjorde med venstrebacken (Miguel Gutiérrez, red.).

– I denne sæson spiller han den samme rolle som omvendt back. Han indtager sådan en fri rolle fra den position, hvilket er interessant at se, lyder det således fra Arne Slot.

Miguel Gutiérrez er et produkt af Real Madrids ungdomsakademi, hvor han endte med at få ti førsteholdskampe for Los Blancos. Venstrebacken tog dog turen til Girona i sommeren 2022.

Her har han efterfølgende spillet over 100 kampe for klubben, hvor han løbende har udviklet sig til at blive en absolut profil for Miguel Ángel Sánchez Muñoz’ mandskab.

LÆS OGSÅ: Kan Arsenal indhente Liverpool?

Den 23-årige spanier har været en vigtig figur for La Liga-klubben, der i år indtager 7.-pladsen i den bedste spanske række. Klubben fra den østlige del af Spanien har desuden kun ét point op til den europagivende plads, som lige nu bliver indtaget af Rayo Vallecano.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce


Annonce