AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNottingham ForestSouthamptonTottenham HotspurWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
04:12:2022 21:31
Nægtede at tale: Nu forklarer Mbappé sig

Kylian Mbappé forklarer, hvorfor han ikke har udtalt sig til pressen før i dag.


Kylian Mbappé har været en af de helt store stjerner indtil videre ved dette VM.

Fem scoringer er det blevet til, der gør ham til topscorer ved slutrunden.

Tre gange er han blevet kåret til 'Man of the Match'. Det gjorde han bl.a. i kampene mod Australien og Danmark, men efterfølgende har han ikke udtalt sig til pressen, som alle de andre spillere har gjort, der har fået samme pris.

I dag blev han også kåret til kampens spiller, og efter kampen har han forklaret, hvorfor han ikke har givet interviews tidligere. 

- Jeg vil gerne sige det offentligt. Jeg ved, at der har været en del spørgsmål om, hvorfor jeg ikke har talt. Til alle journalister, som har været der, er det ikke noget personligt, siger Kylian Mbappé til pressen ifølge Sport.

- Jeg har haft og har stadig behov for at fokusere på turneringen, og når jeg fokuserer på noget, så gør jeg det 100 procent og spilder ikke energi på andre ting.

- Derfor besluttede jeg mig for ikke at deltage. Jeg fandt ud af, at det franske fodboldforbund vil få en bøde pga. det. Jeg lover at betale for det. Forbundet skal ikke betale for en personlig beslutning, lyder det fra Mbappé.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE