Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nådesløs Amorim vil af med flop

22.12.2024 Kl. 10:09

Altay Bayindir kan forlade Manchester United, hvis De Røde Djævle til januar modtager et acceptabelt bud på keeperen.

Det fortæller Fabrizio Romano til Give Me Sport.

Den 26-årige tyrker har kun fået fire kampe siden skiftet til United i sommeren 2023. Den seneste var mod Tottenham i Carabao Cuppen, hvor Bayindir for første gang fik chancen under Ruben Amorim.

Med tvivlsomme præstationer ved to af Spurs´ i alt fire scoringer formåede Bayindir dog ikke ligefrem at gribe den chance, og måske viser det sig at blive den eneste, som han får under Amorim.

Bayindir slog igennem i Ankaragücü, som han var med til at spille op i den bedste tyrkiske række i 2018. Året efter blev han solgt til Fenerbahçe, som han blev fast starter for. I United har den tyrkiske landsholdsspiller imidlertid stået i skyggen af Andre Onana.

Bayindir kostede englænderne omkring 40 millioner kroner, da han skrev under på en aftale til 2027. Romano nævner ikke, hvad United nu ønsker for keeperen.

Også to andre spillere har United sat til salg.

Seneste nyt

Annonce
Annonce