Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Når vi ser billeder fra Qatar, er det værd at huske på, at tusindvis af liv er blevet ofret

05.11.2022 Kl. 11:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VM-slutrunden løber af stablen om to uger. 

Slutrunden i Qatar har fået en masse kritik grundet behandlingen af LGBTI+-personer samt Qatars behandling af udenlandske migrantarbejdere, hvor folk er døde i massevis. 

En som ikke glæder sig til slutrunden er finske Tim Sparv, der tidligere har tørnet ud for FC Midtjylland i Superligaen.
 
Det udtrykker han i en klumme for Helsingin Sanomat:
 
– VM i Qatar begynder om kun to uger, men aldrig har en turnering føltes så uinteressant og meningsløs. Inden der er blevet sparket til bolden og kåret en verdensmester, vil dette VM efterlade en sur smag i munden. En slutrunde, der begyndte med løgne og bestikkelse og endte med tusindvis af døde migrantarbejdere, siger 35-årige midtbanespiller.
 
– Fodbold og sport generelt befinder sig ved en skillevej, hvor to sider er stødt sammen. Vi har en lejr, der gerne ser et tæt samarbejde med lande, som måske nok øger den økonomiske vækst, men som samtidig krænker menneskerettighederne i hjemlandet. Den anden lejr mener, at det er på høje tid at stoppe op og begynde at undersøge de beslutninger, vi træffer, og konsekvenserne for mennesker rundt om i verden kritisk.
 
– I jagten på større finansielle muskler belønner vi nu kleptokratier med mesterskaber og lader regimers investeringsfonde overtage europæiske fodboldklubber. Disse lande har et enkelt mål: at pudse deres image op og få folk til at forbinde dem med sportslige succeser snarere end med mangel på demokrati, pressefrihed og lighed.
 
Tim Sparv mener ydermere, at der er behov for nogle tager aktion:
 
– Idrætten mangler i øjeblikket en klar retning for fremtiden. FIFA, som skal være en rollemodel og en vejledning for os andre, har meget at bevise. Der er behov for et lederskab, hvor vi er drevet af værdier i stedet for penge, magt og status. Vi har brug for en person som Line Klaveness, præsidenten for det norske fodboldforbund, der for nylig holdt en kritisk tale på FIFA-kongressen, som fik mange mennesker til at vride sig i deres sæder.
 
– Når vi ser billeder fra Qatar, de smukke stadioner og højdepunkterne fra kampene, er det værd at huske på, at tusindvis af liv er blevet ofret for at arrangere en fodboldturnering. Man kan kun håbe, at arven fra turneringen er, at vi aldrig begår de samme fejl igen, slutter Sparv.
 
VM bliver sparket i gang den 20. november. 
 
 
 
 
 
Annonce