Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mustafi sætter spørgsmålstegn ved Arsenal-fremtid

Af Søren Nørgaard
27.03.2020 Kl. 19:01
Den tyske forsvarsspiller Shkodran Mustafri glæder sig over regelmæssig spilletid under Mikel Arteta, men han er alligevel usikker på sin fremtid hos The Gunners.

I sommeren 2014 var Shkodran Mustafi med til at vinde VM med det tyske landshold i Brasilien og siden 2016 har han spillet for Premier League-klubben Arsenal. Opholdet på Emirates har dog været med mange op- og nedture. Forud for denne sæson kulminerede opholdet, da han af daværende manager Unai Emery fik løbepas til at finde en anden klub.

Den tyske forsvarsspiller endte dog med at blive hos The Gunners og siden Mikel Arteta blev ansat som manager i Arsenal, har tyskeren fået regelmæssigt med spilletid. 

– Jeg har fået meget spilletid under Arteta – også i Premier League. Det er jeg naturligvis glad for. Jeg har det godt og jeg kan godt lide den måde, han vil spille fodbold på. Det passer godt til mig, forklarer tyskeren til Sky Germany.

Shkodran Mustafi sætter ligeledes et par ord på tiden under Mikel Arteta.

– Han har virkelig overrasket mig på en positiv måde. Han har den karisma og har på få år fået opbygget en god ledelesesstil. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg også vil spille for ham de kommende år. Fremtiden lægger dog langt fra fast, da der stadig er mange spørgsmål oppe til overvejelse, slutter Shkodran Mustafi.

Shkodran Mustafi har kontrakt med Arsenal frem til sommeren 2021.

Annonce