Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mustafi afviser exit: Jeg er Arsenal-spiller frem til 2021

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.05.2019 Kl. 09:22
Shkodran Mustafi har ikke travlt med at komme ud af døren på The Emirates.

Der er nok en del Arsenal-fans, som ikke kan vente med at se Shkodran Mustafi forlade klubben,  men de risikerer at vente forgæves i endnu to år.

Den tyske forsvarsspiller,  som gennem karrieren har begået en række forsvarsbrølere,  skulle angiveligt være til salg denne sommer,  men med sine seneste kommentarer antyder Mustafi selv til, at han forventer at blive i klubben til kontraktudløb i 2021.

– Det er mærkeligt, hvorfor der altid er transferspekulatior om mig, fortæller Mustafi til tyske Kicker.

– Jeg er Arsenal-spiller, og jeg har kontrakt frem til 2021.

Det tyder altså ikke på, at tyskeren som udgangspunkt selv er klar til at forlade klubben før tid,  men nye signings kan måske i sidste ende tvinge ham på andre tanker.

Flere pålidelige kilder har beskrevet, hvordan The Gunners er på udkig efter mindst én, måske to,  nye midterforsvarere i transfervinduet,  og skulle spillere som Kostas Manolas eller William Saliba komme til,  kan Mustafi måske blive nødt til at genoverveje sin fremtid.

 

Annonce