Multimilliardær: Jeg køber Arsenal
Arsenal ejes i øjeblikket af flere aktionærer, hvor den amerikanske forretningsmand, Stan Kroenke, med sine 66,64 procent står for den største andel, mens russeren Alisher Usmanov står med 30 procent.
Klubben kan dog få en ny ejer – nemlig den 58-årige nigerianer, Aliko Dangote. Han er ifølge Forbes den 67. rigeste person i verden med en personlig formue på $17,7 milliarder – svarende til 116,2 milliarder kroner. Det er lidt over det dobbelte af Chelsea-ejer, Roman Abramovich.
Han er storaktionær i flere virksomheder, der distribuerer cement, mel og sukker. Virksomheden, Dante Sugar, står bl.a. for 90 procent af distributionen til Nigeria med 170 millioner indbyggere. Af Forbes er han desuden blevet kåret til den 68. mest magtfulde person i verden.
Aliko Dangote har investeret adskillige milliarder af kroner i et olieanlæg i sit hjem, og når det står færdigt og kører, så vil han købe London-klubben.
– Når vi får dette anlæg op at køre, så får jeg nok tid samt ressourcer til at betale det, som de vil have, udtaler han til BBC World News sent torsdag.
Han føler, at Arsenal har brug for en ny ledelse og en anderledes strategi, hvis klubben skal et skridt op og konkurrere på højeste europæiske niveau.
– De gør det godt, men de har brug for en ny strategisk ledelse. De skal have anderledes strategi ift. den nuværende, hvor de udvikler spillere og sælger dem igen, slutter han.
Det forventes, at den nye miliard-investering står klar i 2018 og overtagelsen kan derfor ligge omkring tre år ude i fremtiden.