Muligt exit i vente? To Arsenal-stjerner er utilfreds med lønnen
Den catalanske avis, Sport, rapporterer i dag, både Mesut Özil og Alexis Sanchez er utilfredse med lønnen hos Arsenal. De vil enten have mere i løn eller søge nye græsgange. Sådan lyder den klare besked fra avisen.
Begge spillere tjener angiveligt omtrent £180.000 om ugen, og ifølge Sport er det £20.000 mindre om ugen end en spiller som Diego Costa tjener hos Chelsea. Det er angiveligt de penge, som de to Arsenal-stjerner også vil kræve. Ellers vil de være på jagt efter flere penge hos andre europæiske storklubber.
Tidligere har der været rygter fremme om, at Arsenal ville tilbyde Özil en ny kontrakt på £200.000 om ugen, men dengang lød det på Özil som om, at han var afslappet og ville vente.
Sport er en catalansk avis, og rygterne om Özil og Sanchez’ utilfredshed vil måske tilfredsstille nogle af de Barcelona-fans, som gerne ser Alexis Sanchez vende tilbage til klubben på et tidspunkt. Özil er også tidligere blevet sat i forbindelse med de spanske mestre på rygtebasis.