Muligt chokskifte: Tidl. Chelsea-flop på vej tilbage til PL?
Chelsea investerede stort i 2020, da man aktiverede Timo Werners frikøbsklausul på £47,5 millioner.
Opholdet på Stamford Bridge blev dog ikke som håbet, og efter to sæsoner forlod han igen London-klubben og vendte tilbage til RB Leipzig.
Chelsea besluttede sig for at sælge ham sidste år for en sum af £25 millioner.
Nu meldes han igen på vej væk fra den tyske klub, da han ikke får meget spilletid. Det skriver Daily Mail.
I øjeblikket er han fjerdevalg i angrebet, hvor Lois Openda, Benjamin Sesko og Yussuf Poulsen er foran ham i køen.
Ifølge Daily Mail er en retur tilbage til Premier League en mulighed med Newcastle som potentiel bejler.
Det var efter sigende tyskerens løn, der gjorde, at Newcastle droppede ham, men han er gået væsentlig ned i løn med sit skifte til RB Leipzig, og derfor kan han igen være en mulighed for The Magpies.
Rouven Schröder, som er sportsdirektør i RB Leipzig, fortæller også, at man vil være åben for at lade ham gå, hvis han vil skifte.
– Timo gennemgår en svær tid, og vi støtter ham. Hvis han får en følelse af, at han vil noget andet, så håndterer vi det. Lige nu er han en del af vores hold, siger Rouven Schröder til Spox.
27-årige Timo Werner har scoret to mål i 13 kampe denne sæson.