Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Muligt chokskifte: Asensio på vej til Premier League?

Af Jeppe Augustsen
10.05.2023 Kl. 13:20
Marco Asensio har kontraktudløb efter denne sæson, og det vil især en Premier League-klub forsøge at udnytte.

Et interessant sommertransfervindue venter Aston Villa.

Det er blevet bekræftet, at Mateu Alemany forlader sin post i Barcelona til sommer for at tage en udfordring op i Aston Villa og skal have en afgørende rolle for klubbens rekruttering. Det er fortsat uvist, hvad der kommer til at ske med danske Johan Lange, som i øjeblikket er klubbens sportsdirektør.

Og det tyder på, at Aston Villa har store transferplaner.

Den spanske avis Marca melder i dag, at Aston Villa vil forsøge at bringe Marco Asensio til Villa Park.

Den 27-årige spanier står til at have kontraktudløb efter denne sæson, og derfor øjner de en god mulighed for at få en kvalitetspiller på en fri transfer. 

LÆS OGSÅ: Liverpool med interesse i tidligere Manchester United-spiller

Ifølge avisen er det planen, at Marco Asensio vil blive en nøglespiller på Unai Emerys mandskab, og inden for nærmeste tid vil man indlede dialog med Marco Asensios agent, Jorge Mendes. 

Dog beretter avisen også, at der er dialog i gang mellem Real Madrid og Marco Asensio om en kontraktforlængelse, men indtil videre er man ikke nået til enighed.

Derfor øjner Aston Villa en mulig choksigning.

LÆS OGSÅ: Chokmelding: Manchester Citys mål skulle aldrig have været godkendt

Annonce