Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Muligheden er ikke død: Liverpool kan måske stadig vinde titlen på Anfield

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.06.2020 Kl. 06:56
Der er stadig en god chance for, at Liverpool-truppen kan få lov at sikre mesterskabet på hjemmebane.

Liverpool-spillerne kan måske stadig få lov til at løfte Premier League-trofæet på Anfield.  Ganske vist et tomt stadion, men dog stadig på Anfield.  Det skriver The Athletic.

Chefen for det britiske politi, Mark Roberts, havde ellers anbefalet, at op mod seks kampe skulle spilles på neutrale stadioner.  Heraf tre af Liverpools kampe mod Everton, Manchester City og Newcastle samt den kamp, hvor The Reds matematisk kunne sikre sig mesterskabet definitivt.

Anbefalingen var baseret på frygt for, at der ville opstå større forsamlinger af fans nær stadion, hvis ikke kampene i stedet blev spillet på neutralt græs.

Men der er angiveligt meget lidt opbakning til politichefens forslag fra Premier League-klubberne, og Premier League har selv lagt op til, at kampene skulle forløbe som planlagt.

Der er stadig stor uvished omkring situationen, men klubberne håber på at blive enige om en beslutning, når de afholder møde denne torsdag.

 

Annonce