Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mulig vintersigning: Solskjær scouter 25-årig angriber

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.09.2019 Kl. 10:44
Vedat Muriqi blev overværet af talentspejdere fra Manchester United, da Kosovo mødte England tidligere på ugen.

Det er sjældent, at man får muligheden for at hente de helt store navne på den europæiske fodboldscene, når vintertransfervinduet åbner midt i sæsonen.

Men Ole Gunnar Solskjær er angiveligt ude efter at forstærke sig offensivt efter salget af Romelu Lukaku, og derfor er man begyndt at scoute Vedat Muriqi fra Fenerbahce. Det skriver The Express.

Derfor havde The Red Devils talentspejdere på lægterne, da den 25-årige angriber fra Kosovo tørnede ud mod det engelske landshold tidligere på ugen.

Muriqi spillede sidste sæson for Caykur Rizespor, hvor han scorede 25 gange for den lille tyrkiske klub. Den måltotal skaffede ham et skifte til Fenerbahce, hvor han hidtil har fundet nettet to gange.

Nu er han altså også begyndt at tiltrække interesse fra en række klubber uden for Tyrkiet, og Ole Gunnar Solskjær skulle ikke være den eneste Premier League-manager, som ser Muriqi som et muligt scoop.

Mauricio Pochettino og Tottenham er også blevet sat i forbindelse med angriberen i den forgangne nu, da Londonklubben også mangler en backup for Harry Kane.

Annonce