Mulig varetægtsfængsling: Greenwood har været i retten i dag
I lørdags kunne Greater Manchester Police meddele, at en 21-årig englænder var blevet anholdt.
Her kom det hurtigt frem, at der var tale om Manchester United-spiller, Mason Greenwood, og han var blevet anholdt for at have brudt betingelser for at være blevet løsladt mod kaution.
Mason Greenwood har ikke spillet fodbold siden januar, da han i starten af året blev anholdt, da han blev sigtet for vold, voldtægt og for at have kommet med dødstrusler mod sin ekskæreste. Siden da har han været suspenderet af Manchester United.
I dag har han så været i retten, melder BBC.
Mediet kan berette, at den engelske angriber ankom til retten i 'Manchester and Salford' ved middagstid, hvor han blot skulle bekræfte sin identitet.
Senere i dag vil dommer Mark Hadfield afgøre, om han igen kan løslades mod kaution eller skal varetægtsfængsles.
Mason Greenwood er anklaget for følgende mod sin tidligere ekskæreste:
– Voldtægt den 22. oktober 2021
– Voldeligt overgreb: Fra den 1. december og frem til den 31. december 2021
– Trusler og tvang: Fra den 1. november 2018 og frem til 15. oktober 2022