Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mulig transferrekord: Her er Real Madrids 'Bellingham-plan'

Af Jeppe Augustsen
14.01.2023 Kl. 13:01
Real Madrid er angiveligt meget optimistiske i deres jagt på Jude Bellingham.

Jude Bellingham er en af de mest eftertragtede spillere blandt de europæiske topklubber, og alt tyder også på et Dortmund-exit til sommer.

Den tyske klub har gode kort på hånden i en forhandlingsproces, da klubber som Liverpool, Manchester City og Real Madrid meldes interesseret.

I de seneste måneder har der været mange forskellige meldinger om, hvem der er favorit til at hente den 19-årige komet. 

I dag melder den spanske avis, at Real Madrid føler sig selvsikre i deres jagt på Jude Bellingham, som vil blive en af de dyreste fodboldspillere i historien. 

For Real Madrids vedkommende er det i øjeblikket Eden Hazard, der er klubbens dyreste signing. I 2019 betalte de €100 millioner for belgieren, hvor diverse bonusser kunne få handlen op på €146 millioner. Det er dog uvist, hvor mange af disse bonusser, der er blevet indfriet efter de seneste sæsoner.

Men med Eden Hazards præstationer og mængden af spilletid i sin tid i Real Madrid spekuleres der i, at han ikke har indfriet en større del af bonuspakken.

Ifølge Marca vil Dortmund sælge Jude Bellingham for mere end €120 millioner, og det er Real Madrid klar til at betale, men den samlede pris skal inkludere bonusser.

Den spanske avis melder, at Real Madrid er villige til at betale €100 millioner, hvor det resterende skal beløb vil være bonusser. Det kan dermed ende med en potentiel transferrekord for Los Blancos.

Ydermere beretter avisen, at Real Madrid anser Manchester City som større rivaler end Liverpool i kampen om Jude Bellinghams underskrift.

LÆS OGSÅ: Manchester City lurer på dansker: "Det er en kæmpe klub"

LÆS OGSÅ: Transferguru: Her er Arsenals rekordbud i detaljer

LÆS OGSÅ: Rygtebørsen: Chelsea kan gøre et røverkøb

Annonce