Mulig exit for midterforsvarer: Leeds starter forhandlinger med Arsenal
Leeds og Arsenal har holdt indledende forhandlinger om en mulig transfer af Rob Holding, der ses af oprykkerne som et alternativ til Brighton-lejesvenden Ben White.
Det skriver Football Insider denne onsdag.
White er måske den mest ombejlede englænder i dette transfervindue, så Leeds er begyndt at se sig om efter andre mulige forstærkninger til den centrale del af forsvaret.
Og Holdinig må næsten stå højest på listen over alternativer, siden oprykkerne nu har taget første spadestik til signingen og indledt forhandlinger med The Gunners.
Holding skulle være til salg, og timingen kunne være perfekt for Arsenal, der angiveligt skulle være tæt på at signe Lille-forsvarer Gabriel Magalhaes.
Klubben har dog allerede masser centrale midterforsvarere på lønningslisten og forsøger derfor at slippe for spillere som Holding, Sokratis, Kolasinac og Chambers, hvis man skal tro flere medier.