Mudryk skifter sportsgren og jagter OL
Den ukrainske fodboldspiller Mykhaylo Mudryk fra Chelsea kan være på vej mod et opsigtsvækkende skifte i sin karriere.
Lige nu er han suspenderet under mistanke for at have indtaget et dopingstof. Det er nu efterhånden ved at være et år siden, at Chelsea valgte at suspendere ham.
Hvad der sker i sagen, er der kun meget få personer, der lader til at vide. Han er dog stadig på kontrakt hos den engelske storklub.
For snart tre år siden blev han købt for godt 500 millioner kroner i Shakhtar Donetsk, men det er ikke meget, som Chelsea har fået ud af de penge.
Nu kan det så måske også være helt slut som fodboldspiller for Mykhaylo Mudryk – og ikke kun på grund af suspenderingen.
Mudryk vil skifte sportsgren
For ifølge den store, spanske avis Marca har Mykhaylo Mudryk nu øjnene rettet mod at stille op for Ukraine til OL i Los Angeles i 2028. Men ikke på fodboldbanen.
I stedet vil han skifte sportsgren og give sig i kast med sprintdisciplinen, og det hævdes, at han allerede har trænet med tidligere olympiske udøvere for at gøre sig klar.
Der er dog visse krav, som han skal leve op til for at kunne få opfyldt sin drøm om at komme med til OL.
Først og fremmest kan han ikke have en dopingdom hængende over hovedet, der vil udelukke ham.
Dernæst skal han leve op til atletiksportens minimumskrav, og han skal også senest i 2027 have klaret de ukrainske løb for at kunne stille op.
Mudryk er lynhurtig
Hvis man har set ukraineren på fodboldbanen, vil man hurtigt have spottet, at han besidder en voldsom fart.
For at kunne realisere drømmen om at gøre sig gældende på 100-meterdistancen ved OL, skal han dog lægge en del på.
De hurtigste mænd løber således de 100 meter på mindre end ti sekunder.
Rúben Amorim går til modangreb


















