Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Muamba: Taknemmelig for livet

Af Redaktionen
06.10.2014 Kl. 09:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Arsenal, Birmingham og Bolton-spiller Fabrice Muamba, taler i et interview med Birmingham Mail nu ud omkring livet efter Premier League. Den nu 26-årige Muamba indstillede fodboldkarrieren, efter et slagtilfælde på banen d. 17 marts 2012, hvor han i 78 minutter var død inden det til sidst lykkedes lægerne, at genoplive den congonesisk-fødte Muamba. 

Nu fortæller Muamba lidt om hverdagen efter fodbolden i et interview, der vækker en del tanker:

– Jeg har set det én gang (videoen fra kampen, marts 2012). Jeg tror ikke, at jeg mentalt er klar til at sætte mig ned og se ulykken igen og igen. Tiden healer alle sår og måske vinder jeg en dag styrke til at se det igen men for nu, er den ene gang fint, siger Muamba til Birmingham Mail og fortsætter:

– I dag er jeg jo bare glad og taknemmelig for at have mit liv. Ville man foretrække at være død for evigt, eller ikke spille fodbold? Siger Muamba, da han konfronteres med beslutningen om at trække sig fra fodbold for altid, der kom i sommeren 2012.

– Over alt andet findes glæden ved, at jeg har fået lov at spille på højeste plan i spillet jeg elsker, jeg betegner mig selv som meget heldig. Fodbold var mit liv siden jeg var teenager og det har givet mig en masse muligheder i livet. Men som sagt, selvom det var knusende at måtte stoppe, så har jeg alt at være taknemmelig for. 

Fabrice Muambas kone Shauna fortæller, at selvom hendes mand er næsten rask, så har han stadigvæk små mén fra uheldet.

– Han lider engang imellem af korttidshukommelse, glemmer ting – men nogen gange, så er det vidst også selektivt, for eksempel når han skal ud med skraldet, påpeger hun humoristisk. 

Fabrice og Shauna giftede sig godt et halvt år efter uheldet, i efteråret 2012 og sammen har de to sønnen Joshua. 

Muamba studerer i dag journalistik med henblik på at arbejde i sporten. Han er ansat hos en af BBC's lokalkanaler. 

Er man interesseret i at læse Muambas egen fortælling om uheldet, så kan man købe hans biografi – Im still standing over internettet: 

Annonce