Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mr Clean Sheet: De Gea vinder den gyldne handske i Premier League

10.05.2018 Kl. 21:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med Manchester Uniteds 0-0 resultat mod West Ham torsdag aften sikrede klubben sig andenpladsen i Premier League. Det var ikke det eneste definitive, der kom i hus på London Stadium.

I målet sikrede David De Gea sig nemlig sit clean sheet nummer 18 i denne sæson og dermed er han vinderen af sæsonens gyldne handske i Premier League. 

Selvom den 27-årige spanier har været en stor profil i ligaen de seneste sæsoner, så er det første gang han vinder titlen med det mundrette navn ''Cadbury golden glove''. 

Det er den femte individuelle pris, som De Gea tager hjem dette forår. Keeperen har også fået en plads på årets hold i Premier League, mens han også har vundet årets redning i PL kåret af programmet ''Match of the Day'' på Sky Sports. Derudover er han årets spiller og spillernes årets spiller i Manchester United. 

Den gyldne handske blev i sidste sæson vundet af Chelseas Thibaut Courtois. Petr Cech og Joe Hart har vundet prisen flest gange – begge fire. 

Stort tillykke til De Gea med prisen! 

Annonce