Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes vil hente Premier League-profil til West Ham

Af Redaktionen
15.06.2022 Kl. 19:19
West Ham er ude efter en markant profil hos en konkurrent i Premier League.

Der er rift om Premier Leagues bedste frisparksskytte.

Newcastle har således vist interesse for James Ward-Prowse, og nu skriver The Mirror, at David Moyes er meget opsat på at hente midtbanespilleren til West Ham i dette transfervindue.

Hos West Ham forsøger David Moyes at styrke truppen yderligere efter en god 2021/22-sæson, og her har han udset sig Southampton-stjernen til at supplere Tomas Soucek og Declan Rice på den centrale midtbane.

27-årige Ward-Prowse har spillet for Southampton hele sin karriere, men han er det seneste års tid blevet rygtet hyppigere væk efter at have løftet sit niveau og gjort sit indtog på det engelske landshold.

I den forgangne sæson spillede han 36 Premier League-kampe, hvor han bidrog med ti mål og fem assists. En del af de scoringer kom via frispark, og han nærmer sig David Beckhams rekord for flest direkte frisparksmål i Premier League-historien.

Beckham er noteret for 18 scoringer. Ward-Prowse er på 14 frisparksmål. Den evne er der ikke noget at sige til, at David Moyes gerne vil have i West Ham-truppen.

Annonce