Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Moyes: Sunderland blev tilbudt Adebayor
32-årige Emmanuel Adebayor er fortsat uden klub siden han denne sommer forlod Crystal Palace og er blevet sat i forbindelse med en række af klubber.
Senest var det Lyon, der var tæt på at hente togoleseren, der dog endte med at blive afvist af den franske traditionsklub.
Nu bekræfter David Moyes, at Sunderland også er blevet tilbudt den tidligere Manchester City, Arsenal og Tottenham-spiller.
– Vi blev tilbudt Adebayor omkring fire eller fem uger siden. Jeg gjorde ikke noget ved det dengang og jeg forventer heller ikke, at jeg gør noget ved det nu, med mindre noget ændrer sig på dramatisk vis, fortæller Moyes ifølge ESPN.
Adebayor scorede i sidste sæson 1 mål i 15 optrædener for the Eagles på Selhurst Park.
Annonce