Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes: Nye spillere kræver tålmodighed

Af Marc Stig Christensen
20.01.2018 Kl. 14:17
David Moyes er træt af, at folk ikke har tålmodighed med nye spillere, og han har i et interview med London Evening Standard bedt fansene om at vente på opblomstring fra nye spillere.

Der er altid pres på, når en Premier League-klub henter en ny spiller, og omverdenen har som oftest en forventning om, at en ny spiller skal ind og forstærke holdet fra første fløjt, ellers bliver man hurtigt betragtet som en fiasko.

Den indstilling er West Ham-manageren David Moyes træt af, og han håber, at der kan komme mere tålmodighed med nye signings.

– Jeg har set hvordan det bør fungere. Når man køber Tim Cahill, hvor han endnu ikke var klar, når man henter Mikel Arteta og Joleon Lescott, når man går efter Leighton Baines i Wigan eller Phil Jagielka i Sheffield United, eller når man tager Seamus Coleman fra Cork. Ingen af dem gik direkte ind på holdet. Man er nødt til at gro ordentlige rødder, før blomsten kommer frem. 

– Om managere får den nødvendige tid til at udvikle spillerne? Der må svaret være nej. Hvis jeg henter tre fantastiske unge spillere til, men rykker ned, så er det hele ligegyldigt, har Moyes altså fortalt til London Evening Standard.

Annonce