Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes er manden: Vil hapse angriber for næsen af Juve og PSG

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.05.2021 Kl. 13:52
West Ham fører angiveligt ræset om Slavia Prags stjernefrø Abdallah Sima.

Tjekkiske Slavia Prag har stor kvalitet på deres hold, hvilket vi først og fremmest så via deres kvalifikation til dette års Europa League kvartfinaler.

Derudover har vi set duoen Tomas Soucek og Vladimir Coufal nyde stor succes i West Ham, og derfor holdes der da også et ekstra vågent øje med, hvad der foregår i den tjekkiske hovedstad.

Og der foregår nemlig igen noget interessant, hvilket drejer sig om en 19 årig angriber ved navn Abdallah Sima, som har været flyvende i denne sæson med 36 kampe og hele 19 mål til følge.

Derfor lurer The Hammers endnu en gang, da de mangler en angriber og som bekendt har gode erfaringer med at handle med Slavia Prag.

Det erfarer Evening Standard, der tilføjer noget interessant, som også indikerer, hvor spændende Sima er som spiller.

Avisen beretter nemlig om, at også Juventus og Paris Saint-Germain er i hælene på senegalseren.

Til gengæld skulle West Ham rent faktisk føre ræset om spilleren, der efter sigende koster vil koste 25 millioner euro at hente til Premier League.

 

Annonce