Moyes bekræfter: West Ham har afvist bud
Wolverhampton ønsker at hente Craig Dawson, men klubbens første bud er blevet afvist.
32-årige Dawson har kontraktudløb hos The Hammers i slutningen af denne sæson, men så længe kan Wolves tilsyneladende ikke vente.
De vil hente Dawson til klubben allerede denne måned, og derfor er man nødt til at kompensere Dawsons nuværende arbejdsgiver, West Ham.
De vil dog ikke give sig let, og ifølge West Ham-manager, David Moyes, er det første bud blevet afvist.
– Vi har fået et bud fra Wolves. Vi har ikke accepteret det, og det er alt, jeg kan fortælle, siger Moyes ifølge BBC Sport.
Dawson har i alt optrådt 13 gange for West Ham i denne sæson. Heraf er det blevet til otte kampe i Premier League.
Midtstopperen skiftede til West Ham fra Watford på en permanent kontrakt i sommeren 2021, efter at have udlejet til Londonklubben siden oktober 2020.
West Ham, som har gang i en skidt sæson, og derfor er placeret på en 17.-plads, skal møde netop Wolves i et opgør lørdag eftermiddag.
LÆS OGSÅ: Har Dortmund-stjerne snydt med sin alder?
LÆS OGSÅ: United-spiller misser resten af sæsonen