Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes afviser Batshuayi-interesse

Af Mads Bye Marboe
19.01.2018 Kl. 15:50
Michy Batshuayi sendes på rygtebasis til West Ham, men David Moyes afviser interessen.

Andy Carroll er blevet rygtet til Chelsea de seneste uger, men Michy Batshuayi meldes samtidig den anden vej.

Belgieren har aldrig rigtigt formået at finde rytmen hos The Blues, og rygterne blussede yderligere op, da David Moyes blev spottet på tribunen til FA Cup-kampen mellem Chelsea og Norwich.

Den tidligere United-manager afviser dog, at reserveangriberen er på vej til The Hammers.

– Jeg mener ikke, at folk skal lægge så meget i det. Jeg ser mange kampe. Udover at være manager er jeg også fodboldfan, siger skotten på fredagens pressemøde og tilføjer:

– Vi har aldrig sagt, at vi er interesserede i ham. Vi forsøger ikke at snakke om andre spillere, for jeg var der for at se en kamp og ikke nødvendigvis for at kigge på nogen.

Moyes afkræfter desuden rygterne om, at Chelsea har afgivet et bud på Andy Carroll.

– Han fortjener det (at blive sat i forbindelse med Chelsea), for han har været en håndfuld at stå over for, og han er sandsynligvis en del af en døende race af angribere, som er svære at spille mod og tilbyder noget andet.

– Vi har hele tiden sagt, at vi ikke har modtaget noget tilbud om en lejeaftale fra Chelsea. Hvis det skulle være tilfældet, ville vi heller ikke have accepteret det.

West Ham-manageren afviste slutteligt at kommentere på rygterne, som sender Inters Joao Mario til klubben.

Annonce